04 august, 2012

Milkshake og lyserøde ponyer

d. 2 August ventede jeg hjemme på en meget sød dreng, imens Cæcilie var ude og købe tøj. Efterhånden så det ud til at jeg skulle vente forgæves da han endnu ikke var ankommet 3 timer efter at hans fly skulle være landet i staten New York, men pludselig var der en der råbte "Anette!" nede på gaden, og lur mig om det ikke var min kæreste. Det var fuldstændig som i Pretty Woman når Richard Gere kører ud efter Julia Roberts, bortset fra at der er net for vores vinduer, så vi kunne desværre ikke lave nogen stor scene ude på brandtappen. Verdammt.

Andreas fik set lejligheden, hvorefter vi alle 3 tog ud og tjekkede Andreas og jeg ind på vores hotel, som ligger nogenlunde tæt på. 
Det var et småt værelse men det var rigtig fint og med en stor aircondition og et gigantisk nyrenoveret flot badeværelse hvor jeg nåede at bade omtrent 4 gange på de 2 aftener vi var der (fryd).

Herefter tog vi vores fine skrud på og tog mod Manhattan hvor Cille længe havde ønsket at spise på caféen Pink Pony. Vi bestilte 3 foretter til deling; Snegle, krabbekage og saltet blæksprutte. Det smagte altsammen helt fantastisk og vi var godt tilfredse. Hovedretten var en burger - sådan en ved I jo hvordan smager.

- Forretterne levede ikke længe.

- Yndig dame.

Dagen efter spiste vi alle Pancakes på en diner om morgenen og tilbragte herefter formiddag og eftermiddag ved vores yndlingspool i Williamsburg. Ingen kom til skade denne gang, jeg havde jo medbragt personlig læge til at smøre mig ind i solcreme. Smart ja.
Efter Pool og megen sved og klor, vendte vi hjem mod hotellet og fik tørt tog på og skulle så videre mod The Bronx hvor Yankee Stadium befinder sig. 
The New York Yankees Spillede mod Seattles Mariners'.

-Andreas med popcorn og milkshake. Han havde fået billetten i fødselsdagsgave, 

Cæcilie, Milkshake og en rigtig fin udsigt. 

-Vi var meget amerikanske med skumgummifingre, og jeg er her ved at falde ned efter at have svedt rundt for at finde en hæveautomat. SÅ bliver jeg stresset.

Andreas er taget videre mod Niagara Falls i dag, og vender tilbage for en enkelt overnatning d. 8.
Cæcilie og jeg tænkte at vi godt kunne bruge endnu en tur i poolen, men sådan skulle det ikke være, der var nemlig en baby der havde haft diarré. Dog ret positivt at det nåede at ske før vi ankom.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar